Udskriv denne side

Sund Søndag 2012


Besøg på RUSKJÆRHOLM

Søndag den 26. august inviterede Diabetesforeningens Lokalforening i Ikast-Brande Kommune til SUND SØNDAG. Denne gang var det 5. gang at foreningen bød på frisk luft, gåture, frivillig samvær og fælles hygge.

Stedet der dannede rammen om Sund Søndag 2012 var RUSKJÆRHOLM, som er ejet af Kræftens Bekæmpelse.
Henning Busk fortalte om stedet og stedets muligheder.
Der blev bagt pandekager og serveret kaffe.

På hjemmesiden www.ruskjaerholm.dk står der blandt andet:

Ægteparret Anna og Hans Bach har valgt, at donere hele deres livsværk, deres gård "Ruskjærholm" med 120 tønder land til Kræftens Bekæmpelse. Donationen til en værdi af mange mio. kr. skal på sigt skabe et KB-center til

  • Rekreation.
  • Genoptræning.
  • Rehabilitering
  • Kurser
  • Fysisk aktivitet
  • Meditation

Henning Busk, formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Ikast-Brande, blev en dag i 2008 ringet op af Anna Bach, som godt kunne tænke sig at få sat noget i værk som kræftramte og deres pårørende kunne få gavn af.

Da Henning så sad omkring spisebordet med Anna og Hans Bach i Ruskjærholm, fik han en en fantastisk oplevelse, da han hørte hvad parret havde i tankerne. At forære hele sit livsværk til glæde og gavn for kræftramte.
Både jordbrugskommissionen og Ikast-Brande kommune skulle give tilladelser. I juni 2010 vedtog byrådet lokalplanen og tillæg til lokalplanen. Så da var rekreationscentret en realitet, og man kunne gå i gang.