Udskriv denne side

Sund Søndag 2013

SUND SØNDAG 2013

Søndag den 25. august inviterede Diabetesforeningens Lokalforening i Ikast-Brande Kommune til Sund Søndag, som foregik ved Harrild Hede. Der var mødt ca. 36 personer frem i det dejlige solskinsvejr, hvor vi fik en kort historie om området af Skovfoged Hans Jensen. Derefter begav vi os ud på en vandretur til og på Harrild Hede.
Der blev fortalt om hvordan man havde lavet nogle forskellige forsøg med at pleje lyngen, og vi fik ved selvsyn at se hvad de forskellige forsøg gav af resultater.
Der blev også tid til at samle tyttebær på rundvisningen, som skulle bruges til pandekagerne, som vi selv skulle lave over bål efter tilbagekomsten.
Efter tilbagekomsten var der et par stykker der kogte tyttebærrene, så de kunne bruges som tilbehør til pandekagerne.
Der var en masse snak ved bordene og kaffe, kage og frugt blev nydt i det gode solskinsvejr.