Udskriv denne side

Tamilskforening

En lørdag i februar 2017

Nogle gange så bærer det frivillige arbejde lønnen i sig selv, også selv om man bruger en hel lørdag i det regi. De gange hvor man lige rammer den tørre plet og man kan se at det budskab man her kommer med er lige det som de har længtes efter at høre.

Sidste lørdag blev en af de dage hvor man selv føler at det arbejde man laver rent faktisk kommer til at gøre en forskel for en masse mennesker.

Gennem Frivilligbørsen lavede Ikast-Brandelokalforening en børsaftale med Tamilskforening i Brande. Vi havde lavet en aftale om at komme på besøg en lørdag eftermiddag, for at fortælle lidt om Diabetesforeningen og lidt om Type 2 diabetes.

Bevæbnet med PowerPoint, opskrifter, Test din risiko på dansk og engelsk og et par kasser fra EASIS følte vi os klædt godt på til dagens møde. Vi lagde ud med at fortælle lidt om Diabetesforening og om hvordan der er skuet sammen som forening og hvad det er den står for.

De gamle Drenge Bernth og Per fortalte lidt og den diabetes de hver især lever med. Jeg havde dog ikke ventet at der ville gå det meste af 2 timer at fortælle og komme igennem de mange spørgsmål fra et spørgelystent publikum.

Ved kaffen blev da også til flere tilmeldinger til foreningen. Noget vi har en del held med når vi bevæger os uden for foreningens regi.